Kor er dejligt, når det er ordentligt lavet. Jeg har altid foretrukket at have hele holdet inde samtidig, og synge i EN mic (studiets bedste). Så er de tvunget til at synge i balance, komme tæt på micen eller bakke lidt væk, så det lyder godt. Næsten altid doblet, så der er et take i hver sin højtaler. Jeg har altid holdt af, at kor-tonerne ligger tæt. Altså lille tonal afstand i klangen. Det er sværere, men lyder bedre efter min smag.

Lidt comp og eq, men endelig ikke for meget. De skal ha lov til at arbejde hårdt. Så kan det andet komme til senere.

Der er to former for kor. 1 som forstærker og understøtter lead-vocalen, og 2 svarroller der leger med som selvstændige parter.

1. Der bør synges anonymt, så leaden ikke forstyrres, men bare hjælpes.

2. Her kan der braldres mere individuelt, men hav stadig respekt for leaden. Det er jo den, der er den.

Jeg foretrækker, at der synges til det samme spor hele tiden. Enten leadvocalen eller kor-spor 1 (hvis  koret ikke skal følge leaden skarpt). Altså, hvis der skal bygges et stort arrangement,  så holdes de fleste spor lavt i medhøret, indtil alt er indspillet. Det er mere præcist, fraseringerne bliver bedre og især længden på tonerne mere ens.

Engang vi skulle lave noget kor, der skulle lyde af mange. Men med kun to sangere fandt vi på at skifte personlighed  undervejs. Så vi lavede et par spor som “sig selv”. dernæst et par spor hvor de var fiskere fra Nordjylland, Derefter et par spor som  skolepiger, osv. osv.