Trommer / Percussion

Trommer kan være svære at optage, fordi der er mange lydkilder, og de kommer forskellige steder fra. Og ikke alle trommeslageres interne balance er optimal. Mange spiller for kraftigt på bækkenerne og for svagt på sn og tammer.

1 Den simpleste metode, der virker, er to mics. Den ene foran stortrommen og den anden lige over hovedet på trommeslageren med retning mod lilletrommen.

2 Næste step er fire mics. Stortromme, lilletromme og et stereo-sæt (condensator-mics) lidt bag trommeslageren.

3 Step tre er lissom standarden. Stortromme, lilletromme, hihat, tammer, bækkener, måske afstandsmics.

4 For mange år siden holdt jeg op med at bruge traditionelle bækken mics, og begyndte i stedet at bruge en mic over hovedet, pegende direkte mod lilletrommen, og en mic lidt bag trommeslageren ved gulvtammen, pegende mod lilletrommen. Stereobilledet bliver bedst, når afstanden fra de to "bækken" mics til midten af lilletrommen er ens.

Jeg plejer at bruge trommeslagerens høretelefon ledning til at tjekke afstanden med. Ofte lyder det bedre, når man vender fasen( altså bytter om på + og -, symboliseret med Ø på pulte og i plug-ins)  på bækkenmikrofonerne. Der kommer mere bund i lilletrommen.

Denne metode kan peppes op med en extra mic under lilletrommen (husk at vende fasen) og en extra mic foran stortrommen (der er en dejlig bund her, men pas på overhøringen. En dyne over den forreste mic hjælper).

Når det har været heavy metal, har vi brugt en stortromme-pedal med træ-kølle for at få mere klik i lyden. En stor mønt sat fast med gaffa-tape, der hvor køllen rammer gir endnu mere klik.

Enkelte gange har jeg også brugt en mic, der hvor køllen rammer skindet på forsiden, men det er svært at få plads til den.

Til jazz og folk har jeg altid brugt tæt micning og ofte skærme omkring sættet eller ligefrem et lille dæmpet rum for at få en mere tæt lyd. Rock skal tit ha en større lyd, så her er der brug for et større lokale.

I mange år har vi brugt at stille trommesættet på et podie. Det får trommerne til at lyde bedre pga. resonanserne. De lyder simpelthen lidt større.

Til dæmpning af trommerne bruger man selvfølgelig gaffa-tape, men en anden god metode er en "ring". Af et gammelt skind skæres en ring af det yderste af skindet. Det lægges på trommen, holdt på plads med gaffa. Ideen er at når slaget falder hopper ringen op, og trommen lyder udæmpet. Mellem slagene falder ringen ned og dæmper uønskede resonanser. Kombineres med almindelig gaffa-dæmpning. Kan også bruges med filt hvis man ikke har gamle skind. Fastgjort til kanten af trommen sættes en stump filt så det hopper op når slaget falder.

Når jeg bruger afstandsmics har jeg tit tre stereo-sæt i forskellig afstand. Det første står cirka 1,5 meter foran sættet, det næste ca 3-4 meter foran, og det sidste ca 5-6 meter foran. Der er også god lyd at hente bagved sættet. Meningen med de tre sæt er at jævne lyden ud. Hvis man kun har en afstandsmic langt fra sættet, får man en delay-agtig lyd (som også kan være god), men de tre sæt bløder lyden op, så det bare lyder stort. Det kræver selvfølgelig et stort lokale at indspille i. Trommer i et lille rum vil altid lyde som små.

Et godt udgangspunkt, når trommer skal stemmes, er at stemme lilletrommen i C.  Altså tag seidingen af og stem den i C. Man spiller i kanten af trommen og stemmer til den lyder ens hele vejen rundt. Tammerne stemmes, så de lyder godt sammen med lilletrommen. Der er naturligvis utallige varianter, men et sted skal man jo starte. Et lille udvalg af lilletrommer at vælge mellem er også godt.

Og generelt godt med diskant og comp på.

Trommer (ligesom alle andre instrumenter) bør være velholdte, så der ikke falder en fjeder af, eller noget rasler forkert midt i optagelsen. Nye skind er en god (men dyr) ting. De lyder friskere, og det kan vi lide. Der er ikke noget teknisk, der kan kompensere for et surt gammelt trommesæt, der stemmer dårligt, med mindre man  bruger "sound replacer". Men det er et kedeligt job, og blir nemt ligeså dyrt i studietid som at checke sættet hjemmefra. Og så er det bare sjovere og mere musikalsk.

For at få mindre hihat på lilletromme-sporet, har jeg ofte sat et stykke pap på lilletromme-mikrofonen for at skærme af fra hihatten. Bedre separation = mere kontrol.

GATES. En gate forbedrer overhøringen mellem mikrofonerne. Primært stortromme og lilletromme. Den fjerner de stille lyde og bevarer de kraftige. Det er aldrig lykkedes mig at bruge gate på tammer. De blir altid spillet med en dynamik, der umuliggør at stille gaten ordentligt.

Pas på hvis der er "ghost" slag på lilletrommen. De skal normalt bevares.

Jeg renser altid tam-sporene bagefter med computeren. Lyt fx tam-sporene + overheads og mute så tammerne, når de ikke spiller. De bør åbnes en millimeter før slaget falder og mutes ved det næste lilletrommeslag, eller når de er klinget ud.

Er det for svært at få gaten indstillet ordentligt, kan det være nødvendigt at programmere den. I gamle dage brugte jeg midi til dette, men i harddisc-verdenen bruger jeg "strip silence" til det. Lav en kopi af stor- og lilletromme og udsæt dem for stripsilence (et af gangen). Stil den lidt for løst, så alt kommer med, også "falske" slag.

Så vælger man værktøjet viskelæder og kører nummeret igennem, spor for spor, og fjerner de slag der ikke skal være der. Kedeligt job, men effektivt. Det tager ca. 1 time at rense ud, men er det værd. De rensede spor bruges til at styre (key) gaten med, hvorefter der så skulle der være styr på tingene.

I mange år lagde vi en samplet lilletromme sammen med den spillede. Det var som regel et godt slag fra det spillede spor , eller den lilletromme der blev brugt ved den indledende programmering.

Phil Collins grovhittede i starten af 1980'erne med et nummer, der havde en karakteristisk og brutal trommelyd - "In The Air Tonight". Lyden laves ved at bruge afstands-mics med heavy comp på, efterfulgt af gates som er styret (key) af de nære mics. Han spiller ikke hihat eller bækkener, kun stor- lille- og tammer, og det gør tricket nemmere at få til at fungere.

Den gældende trommelyd til rock er stadig Led Zepelin  med nummeret "When The Levee Breakes" skarpt forfulgt af "Misty Mountain Hop" fra L.Z. 4 Den lyd blir svær at overgå.

Anbefalede effekter. Ingen, kort rumklang, lang/stor/mørk rumklang, distortion, flanger (især ved loops)

 

PERCUSSION

Der er to slags perc.: Conga, bongo, timbales, tamburin o.l. Dem der larmer.

Og chimes, klokker, triangler o.l. de stille, luftige ting.

Conga, bongo o.l.optager jeg med dynamiske mics. Godt med diskant og comp på. 

De luftige ting optager jeg med condensator eller rør.  Mindre eq. og comp.
 

Printvenlig version (pdf)

 

<< Forkortelser anvendt i teksten                                                                                                                                                                        El-bas >>