Equaliser

En EQ er en plug-in, et apparat eller en kanal i en pult, der manipulerer frequencerne. Bas, diskant, mellemtone. De almindelige parametre er: frequens, gain og Q (båndbredde).

Når jeg bruger EQ starter jeg med at give noget gain (så sker der nemlig noget). Derefter søger jeg efter det frequensområde, jeg vil behandle. Så sætter jeg gain på 0dB og hviler ørene et øjeblik. Så giver jeg gain, til der sker hvad jeg ønsker. Q-faktoren bruger jeg ofte som bred, når jeg hæver områder og som smal, når jeg dykker områder. Det synes jeg lyder bedst.

Tricket er at give instrumenterne hver deres frequensområde, så der blir plads i mixet. Ofte ved at give bund og top så lyden ikke pakker sammen i mellemtonen.

Noget af tiden lytter man solo på det eller de spor der arbejdes med, men det er også vigtigt at lytte sporene i en realistisk balance. Det er jo sådan, det ender.

 

Printvenlig version (pdf)

                                 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                                                                                                                                                                                         

<< Rumklang                                                                                                                                                                                 Synt basic >>