Akustik

Det lokale, hvor man indspiller akustiske instrumenter, påvirker selvfølgelig lyden. Der er forskel på, om man synger på badeværelset eller i et klædeskab.

Til trommer kan jeg bedst lide et lokale, der ikke er for lille (man kan altid bruge skærme, hvis man vil have en mere tæt og intim lyd). Det er sværere at lave stor lyd på trommer, der er optaget i et lille lokale.

Akustiske instrumenter trives ofte godt i store lokaler, især strygere, blæsere o.l. Skærme er en god hjælp.

Det er sjovt at indspille i andre lokaler end selve indspille-rummet. En bagtrappe, et badeværelse, et køkken, en lade, et lager-rum eller en gårdsplads (hvis der ikke er for meget udenoms-støj). Det er med til at sprede lydbilledet, fordi instrumenterne får deres egen individuelle placering i lyden.

Man kan også gå rundt i lokalerne med instrumentet og finde det sted, hvor det lyder bedst og så optage dér. Med trommer behøver man kun at flytte stor- og lille-tromme, til man finder stedet.

Lyd bevæger sig relativt langsomt. 330 meter i sekundet, altså 1 msek pr 30cm, så der kommer tidsforskelle, når man bruger afstandsmikrofoner (tænk på en fodboldkamp i tv. Når publikum synger deres kampsange, er det jo alvorligt ude af time sync. Det skyldes afstanden på de store stadioner).

 

Printvenlig version (pdf)

                                                     

 

       

 

                                                                                                                                                              

 

 

 

<< Preamps m.m.                                                                                                                                                       Mange mics på et spor >>